„Tag med os på en rejse gennem historien og dyk ned i Hirtshals’ fiskeskibe!“

Klubben mødes..

En gang om måneden på Bindslevs Mekaniske Værksted (BMV)

Klubben tæller i dag..

10 medlemmer, som alle har haft deres gang i Hirtshals Havn igennem deres arbejdsliv

Klubben blev..

Grundlagt i 2023 med hjælp fra firmaet Marineshaft A/S

HG-Klubben og Hirtshals Havn

HG-Klubben
og Hirtshals Havn

Klubbens medlemmer består af en gruppe personer, som har eller har haft deres gang på Hirtshals Havn. Nogle har været fiskere. Andre har eller har haft tilknytning til erhvervet på en eller anden måde, men alle med interesse for havnen og dens historie.
Klubbens formål er at registrere fiskefartøjer, nuværende og tidligere, hjemmehørende i Hirtshals. Dette for, at interesserede for eftertiden kan finde oplysninger om disse fiskefartøjer og deres ejere.

Hirtshals havn har været igennem en stor udvikling gennem årene. Af Aarbog for Den danske Fiskerflåde, 37. aargang 1930 fremgår det, at der under H.G. Hjørring var registreret 11 fartøjer, hvoraf den største var 15,50 brt. Siden kom det til at gå hurtigt. Fra at være en landingsplads på stranden, udviklede havnen sig til at være en betydelig fiskerihavn i Danmark. Fiskeriet var godt, og der var ingen restriktioner, fiskerne kunne fiske hvor de ville og hvad de ville. Der var derfor en naturlig regulering. I 40erne var det muligt at tjene en nybygning ind efter et års fiskeri. Nok derfor blev der bygget mange nybygninger. Her på stedet kunne der stå to nybygninger på slæbestedet ad gangen.

Sidst i 50erne begyndte stålfartøjerne at komme. Nok rigeligt endda. Havnen blev udvidet med Vesthavnen. Og op gennem 60erne gav det en vældig fremgang for havnen og dermed for byen. Så begyndte landene at indføre nationale fiskerigrænser. Island, som det første, tæt forfulgt af Norge. Først var det 50 sømil, men det blev hurtigt ændret til 200 sømil. Så gik der politik i erhvervet og man begyndte at lovgive over naturen, og det blev enden på fiskeriets storhedstid.

Det er, hvad vi vil prøve at beskrive, men det er en kompliceret opgave, idet der ikke findes arkiver over danske fiskefartøjer. Klubben vi vil derfor være taknemmelige, hvis nogen ligger inde med oplysninger og billeder af HG. registrerede fiskefartøjer, værksteder eller andet, vi kan trække på, og som kan have betydning for projektet.
Klubbens deltagere mødes i kantinen på Bindslev Mekaniske Værksted den første fredag i hver måned. Bindslev Mekaniske Værksted er et fuldt funktionsdygtigt smede og maskinværksted, hvor alle der har lyst kan møde hver onsdag formiddag. Det er en afdeling under MarineShaft på Silvervej.

Klubbens medlemmer er: Anders Jensen, Johan Karl Hjermitslev. Svend Andersen, Kjeld Vestergaard, Mogens Bilde, Jens Nielsen, Tommy Andersen, Dan Andreasen, Niels Hansen og Tage Hyldig.

Et tidligt billede af Hirtshals havn fra oven.

Hirtshals Havn 1945. ”Gerda Bergmann” søsættes. Fartøjet bliver senere hjemmehørende i Hirtshals. OC’s værksted ses i baggrunden.